Løbende service

I forbindelse med min ”service ekskursion” til Japan kunne jeg ikke undgå at bemærke, at hastighed også spiller en rolle i forbindelse med japansk service. Det vil sige, at en medarbejder ofte bevæger sig hurtigt – og evt. løber – for at yde service. F.eks. oplevede jeg flere gange at en medarbejder små-løb for at åbne en ekstra kasse, hvis blot et par kunder stod i kø. Netto spiller det nok ikke den store rolle. Men signalværdien skal ikke undervurderes.