Ejendomsmægler og æbletræ

For nogle år siden havde jeg en ejendomsmægler til at sælge et hus for mig. Han udmærkede sig bl.a. ved, at han op til jul det samme år sendte mig et julekort. Her takkede han nok engang for samarbejdet i forbindelse med hussalget og iøvrigt håbede, at jeg var faldet godt til i mit nye hus. Da jeg så sidste år ledte efter et nyt hus, valgte jeg så at kontakte ham igen.

Jeg mødtes med ham, satte ham grundigt ind i mine ønsker og behov og bad ham sige til, hvis han faldt over nogle emner, som kunne passe til mig. Det betød at han af og til sendte mig en salgsopstilling. Uden at han på noget tidspunkt spammede mig. På et tidspunkt foreslog han mig så et hus, som jeg allerede var opmærksom på og egentlig var gået fra igen. Han overtalte mig imidlertid til at se nærmere på huset. Der blev arrangeret en fremvisning. Og jeg endte faktisk med at købe det. Det er et vidunderligt hus og jeg er meget glade for det.

Det efterfølgende salgsforløb var atypisk på flere måder. Der gik advokat i nogle ting, processen blev langtrukken og besværlig. Et par gange var jeg på vej helt op i det røde felt. Men tingene faldt trods alt på plads. Og dagen oprandt, hvor jeg overtog nøglerne og flyttede ind i huset.

Kort efter at jeg var flyttet ind fik jeg besøg af min ejendomsmægler. Han havde en gave med. Han forærede mig et et meter højt æbletræ, der var klar til at blive sat i jorden. Det står nu ude i vores forhave. Hver eneste gang jeg passerer det, tænker jeg på Michael Tholstrup fra home. Men jeg tænker også på, at dette forløb er en fin demonstration af, hvor vanvittigt vigtigt det er, at afslutte kunderejser godt …