10 perspektiver på idé-udvikling
•
Coronatidens nedlukning har givet mange af os tid til at udvikle på vores forretninger – så du kender måske fornemmelsen af at sidde med dine kolleger og skulle “komme op med idéer til” nye måder at arbejde på?
I Service Design Institute arbejder vi hele tiden med at få mennesker til at skabe idéer, og vi har samlet nogle perspektiver på idéudvikling, som måske kan hjælpe dig.
I de workshops, vi holder, er der tit nogen, der bakker lidt, når vi snakker om at begynde at udvikle idéer. Så lad os starte med at se nærmere på, hvad der skal til for at arbejde kreativt og kunne generere idéer. For det kan trænes.
1: Say yes to the mess
Den gode nyhed er, at kreativ, det er man allerbedst sammen med andre. Det kræver bare, at man så at sige stiller sig i det åbne. Altså indstiller sig på, at alt KAN lade sig gøre, men at det er ikke alt det, man foreslår, som SKAL blive til noget.
Roger Martin, som er tidligere rektor ved Rotman School of Design hører til de varmeste fortalere for at efterligne designerens mindset og bruge vores metoder i forretningsudvikling. Han mener, vi skal slå bro mellem den traditionelle, analytiske tilgang fra business-schools og den intuitive tilgang fra designskolerne. Og sige “yes to the mess”.
2: Forstå idéen om en idé
At stå der i det åbne og sprøjte idéer ud af ærmet – det er der nogen, der trives mere med end andre. Men det er noget alle kan lære. For en idé er faktisk defineret som en overraskende kombinationer af noget, som ikke tidligere har været forbundet.
Og det betyder i al sin enkelhed, at man bare skal kombinere det man ved på nye måder. Så ved at tænke på tværs af alle de forskellige sammenhænge, man har været i, kan der opstå nye måder at se tingene på, som kan være nyttige i den situation, man står i her. Eksempler fra barndommen, fikseturene, metroen i Paris eller hvad der nu lige falder én ind.
Tænk for eksempel på, hvordan selvafrydning er en naturlig del af kantinedrift. Det er jo ikke noget, som altid har været der. Det er en vane, der er hentet fra den hjemlige husholdning ind i den professionelle. Nogen har tænkt på tværs af beslægtede situationer.
3: Det rette mindset
Når man skal udvikle idéer er det allerbedste grundlag at starte med at udvikle en hel masse, som man sidenhen kan kategorisere og organisere. De vildeste skal sikkert forkastes, men de har været med til at sætter rammer for, hvor langt man vil gå; så de er nødvendige.
Og for at være i stand til at udvikle ideer i mange forskellige retninger, skal man være afslappet og ikke dømmende – hverken i forhold til sig selv eller andre. Og så skal man være tryg i situationen, så man tør at sige det, der lige opstår. Det betyder, at alle skal sige ja til det, andre siger. Sidenhen bliver der rigelig tid til at skyde det, der ikke er godt, ned.
Man skal ikke forvente at præstere et bestemt antal ideer eller særligt geniale associationer. Så man skal være med – ikke på.
Og så fungerer det bedst, når man er motiveret. Hvis man ved, hvorfor I gør det, I gør. Så sæt en klar ramme fra starten, så I har en konkret fornemmelse af formål og mål.
På workshops oplever vi af og til, at nogen synes, at det de skal, er noget urealistisk pjat. Og de har 100 gode grunde til ikke at gå igang, fordi det hele ikke kan gennemføres. Den slags mennesker skal have en særlig form for motivation – man skal være ekstra omhyggelig med at forklare, hvorfor man skal arbejde ustruktureret i starten. Og i sidste ende er man måske nødt til at se på, om de overhovedet skal være med i diéudviklingen. De nedlukkende og indsnævrende kompetencer er der nemlig god brug for senere i processen.
4: Etabler koncentration
For at være i det åbne er det afgørende, at man lukker forstyrrelser ude. Så det er her, man skal sætte sin telefon på lydløs eller lade den blive ude på gangen. Det kan nemlig være meget fristende at besøge sin telefon eller tjekke sin mail, hvis man lige føler sig lidt idé-tom et øjeblik. Og det er faktisk vigtigt, at man bliver stående i det åbne, til idéerne begynder at flyde igen. Til gengæld er det en godt at sætte tid på, hvor længe man vil blive ved med at stå i det åbne og generere idéer. 20 minutter kan være nok i første omgang.
5: Beskyttelsesrum
Det kan også være en fordel, at man laver idé-genereringen ude af huset, så ens kolleger ikke kommer og forstyrer hele tiden. For man skal have fokus på opgaven, og det fokus kan man lettest fastholde, hvis man er sammen med folk, som laver det samme som én selv. Så idé-generering trives ikke så godt i storrumskontorer. Find et andet sted at være!
6: Fasthold idéerne
Når mindsettet er på plads og omgivelserne er rigtige, er det tid til at kigge på, hvad man skal bruge. Idéerne skal jo fastholdes, efterhånden som de opstår, og det er her, man skal begynde at fumle sig frem. De fleste kender nok fornemmelsen af, at man prøver at tegne, skrive og bygge noget frem i en krusedulle på et stykke papir. Og det handler sådan set bare om at blive ved med det. Det kan være meget hurtigere at tegne en idé end at formulere den med ord, også selvom man ikke synes, man kan tegne. Så læg inspirerende tegne- og byggeredskaber frem, der giver lyst til komme i gang.
7: Sov på det
De fleste hurtige idé-genereringer bliver bedre af, at man sover på dem og arbejder videre på dem med friske øjne. Det er her, reflektionen finder sted, og tit oplever man, at idéerne arbejder sig bedre, mens man laver helt andre ting som fx at vaske op eller gå en tur.
8: Kriterier for udvælgelsen
På et tidspunkt skal man ikke bruge flere idéer. Eller man har ikke tid til at udvikle flere – eller er løbet tør for nye vinkler at se tingene fra.
Så er man klar til at begynde at lukke ned og vælge de idéer ud, der er mest mening i. Det er godt at have folk med i den proces, som kan konkretisere og indsnævre – for ellers kan man risikere, at processen flyver i alle mulige retninger og aldrig bliver til at få styr på.
Før man begynder at kondensere og udvælge, skal man dog huske på, at når man vurderer idéer, starter man aldrig fra 0. Vurderingen er farvet af erfaringer, værdier og viden og faktisk også af ens forventninger til fremtiden. Og de er jo forskellige fra menneske til menneske. Så tænk over den enkeltes forudsætninger for at kvalificere og vurdere idéerne før idésorteringen. For her kan det igen være meget gavnligt at være forskellige og have nuancerede perspektiver på verden.
Og så er det vigtigt at definere de kriterier, I vurderer idéerne ud fra. Skal idéen kunne implementeres i morgen? Skal den være den mest nye, innovative og fremtidssikre? Skal den give mest presseomtale eller…?
9: Kill Your Darling
Der kan være en fare for, at man synes, at ens egne idéer er de bedste. Men hvis man står FOR fast på sin egen idé, kan den komme til at skygge for det, der kan lade sig gøre. Så det er vigtigt, at man kigger oprigtigt og kritisk på, hvad der egner sig til sammenhængen. Og så skal man huske at besøge mål og formål, så man er sikker på, at de idéer man vælger ud, flugter med det, man vil opnå.
10: Kludetæppet – den mindst ringe idé
Man er nødt til at se på de bedste idéer som en slags kludetæppe, hvor mange små elementer bidrager til et samlet hele. Så se på, hvordan idéerne kan berige hinanden.
Ud af de mange idéer, der har været i spil, skal man have valgt nogle, som til sammen er den bærende idé. Det skal være et forslag, der rummer en helhed, i en form, der kan deles og kommunikeres til andre.
Den bærende idé kan opleves som et kompromis – det bedste, vi kan komme op med nu. Det kan være krævende for nogen, især os, der er meget ambitiøse. Men man er nødt til at tænke på, at man ikke kan udvikle en ny serviceydelse alene – man skal matche ideen med ressourcer, vilje til forandring og finde ud af, hvad der er lade-sig-gøreligt.
Det er derfor vi kalder den bærende idé for den mindst ringe. Husk at aflevere den bærende idé i en form, som er inspirerende og medrivende, så man får lyst til at bygge prototyper – og teste dem på dem, der skal være en del af det nye.
Vi har lavet et kursus i prototyping, hvor du bliver ført hele vejen fra idéudviklingen til prototypen. Man bygger prototyper for at få en hurtig fornemmelse af, om den idé man selv synes er genial, er relevant for andre.
Du kan også læse om idéudvikling i “Med andre øjne”. Du kan købe bogen her
