“Jeg skal bruge et E-nummer …”

På et tidspunkt havde jeg brug for en reservedel til et køleskab. Jeg ringede derfor til køleskabsproducenten. Et venligt menneske ville meget gerne hjælpe mig, hvorefter følgende dialog udspillede sig.

Det venlige menneske: “Jeg skal bruge et E-nummer. Det står inde i køleskabet nederst til venstre. 

Søren: “Hmmm … Jeg synes ikke rigtigt …”

Det venlige menneske: “Jo, jo.  Nederst til venstre. Det begynder med K!”

Og ganske rigtigt. Dér fandt jeg E-nummeret, der begyndte med K.

Jeg kunne (naturligvis) ikke nære mig; jeg var nødt til at spørge, om det ikke var lidt underligt, at et E-nummer begynder med K?

Nu blev der helt stille i telefonen. Hvorefter det venlige køleskabsmenneske blankt erkendte, at lige dét, havde han aldrig nogensinde tænkt over før …

Og hvad kan man så bruge det til?

For eksempel til selv at overveje, om der har bredt sig en betydelig hjemmeblindhed i den virksomhed, men befinder sig i. Til at overveje, om man altid har helt styr på, hvad kunderne egentlig oplever, når de netop er kunder i virksomheden. Og til at overveje, om intern lingo giver nogen som helst mening for kunderne? 

Og blot til orientering: Svaret på den sidste overvejelse er – som altdominerende hovedregel – nej!