Buk, bukkere, bukkest …

Ærligt talt håber jeg, at det lykkes at implementere nogle japanske serviceprincipper i en dansk virksomhed. Jeg tror imidlertid ikke, at det umiddelbart bliver let at få en dansk servicemedarbejder til at begynde at bukke for kunderne. For mig er der dog ingen tvivl om, at den hilsen der er inkluderet i bukket, har en betydelig effekt. Under alle omstændigheder, når man ikke for alvor har prøvet det før. Vi oplevede buk overalt – og i mange forskellige variationer.

At bukke betragtes som ekstremt vigtigt i den japanske kultur – og børn lærer det fra de er ganske små. Samtidig med at virksomheder også træner medarbejdere i det korrekte buk.

Et buk udføres med strakt ryg. Mænd har hændernes langs siden, kvinder har hænderne i skødet. Og alle kigger ned.

Man kan inddele buk i tre kategorier: Det uformelle buk – eshaku – er et buk på omkring 15° og bruges som en generel hilsen f.eks. til kunder i butikker. Det formelle buk – keirei – er en mere respektfuld hilsen på omkring 30°. Og endelig det meget respektfulde buk – sai-keirei – som er et dybt buk på omkring 45°.

Etiketten omkring det japanske buk‚ herunder varighed og dybde, er en kompleks affære. F.eks. så vi situationer, hvor det virkede til at det var vigtigt, at være den, der bukkede sidst. Hvis begge parter har dét ønske, kan situationen trække en del ud…

Det er heller ikke ligegyldigt hvor i hierakiet man befinder sig. En underordnet bukker oftere og dybere end en overordnet.

Endelig er der også særlige regler for det undskyldende buk, hvor graden og varigheden både reflekterer, hvor oprigtigt der undskyldes og hvor alvorlig forseelsen er.