Selvmordsforsøg med kalk
En 26 årig mand besluttede sig for, vist nok på grund af seriøse kærestesorger, at begå selvmord, Han tømte derfor et pilleglas med 29 tabletter med stærk antidepressiv medicin.
Hans blodtryk faldt til et livstruende lavt niveau, men han blev heldigvis fundet og blev bragt til hospitalet. Det var imidlertid ikke nemt for lægerne at stabilisere ham, så de var i sagens natur meget interesserede i at finde ud af, hvad det var for noget medicin, som han havde indtaget.
Og nu viste det sig så, at den unge mand deltog i et placeboforsøg. Så han havde ikke, som han ellers troede, spist stærk antidepressiv medicin. Han havde derimod slugt 29 kalktabletter. Da lægerne informerede ham om, at han altså ikke havde spist aktiv medicin men kalk, forsvandt symptomerne igen. Hans blodtryk blev stabiliseret og han blev kort efter udskrevet.
Hele situationen opstod, fordi han troede han havde indtaget stærk antidepressiv medicin og han havde derfor en forventning om, at hans krop ville reagere voldsomt. Hvilket den jo så også gjorde. Forventningen om at han var ved at begå selvmord skabte en livstruende tilstand i mandens krop.
Historien om den ulykkelige unge mand peger på et område, hvor forventninger spiller en virkelig central – og ofte overraskende – rolle. Vi er i den sundhedsfaglige boldgade. Og det handler om placebo og modpolen nocebo.
Når man vil undersøge om ny medicin virker, foregår det blandt andet med forsøg, hvor en gruppe patienter får den nye, aktive medicin, samtidig med at en anden gruppe patienter – en kontrolgruppe – får placebo i form af kalktabletter, sukkertabletter eller for eksempel saltvand, der ikke har nogen virkning. Forsøgene er dobbeltblinde og randomiserede. Det betyder, at det er tilfældigt hvem der får hvad – og hverken patienter eller sundhedspersonale ved det.
Jeg er fascineret af placebo, men næsten mere fascineret af det som nogle kalder placebos “onde tvilling”: nocebo. Hvor placebo handler om virkning, handler nocebo om en anden form for effekt, nemlig bivirkning.
Hvis en patient får placebo men advares om, at der kan opstå bivirkninger, og patienten så oplever bivirkninger, taler man om en nocebo-effekt.
Så jeg har problemer med ondt i maven. Min læge giver mig nogle tabletter, som jeg skal tage to gange i døgnet i 8 dage. Jeg bliver forsikret om, at det kan hjælpe på smerterne, men jeg bliver også advaret om, at der er en vis risiko for bivirkninger. For eksempel kvalme.
Hvis smerterne mindskes eller helt forsvinder samtidig med at jeg konstaterer en vis kvalme, oplever jeg altså både placebo og nocebo.
Men nocebo er ikke begrænset til bivirkninger som man mere eller mindre bilder sig selv ind. Der er også eksempler på bivirkninger, der kan måles – for eksempel forhøjet blodtryk.
Så forventninger spiller en rolle i mange sammenhænge. De smitter af på vores handlinger, styrer vores beslutninger, danner vores relationer, påvirker vores helbred og former vores liv.