Der er utvivlsomt flere gode grunde til at skrive dagbog. Jeg har selv gjort det i flere år. Og det har for mig blandt andet medvirket til, at jeg er blevet mere bevidst om, hvad jeg forventer.
Fordi en dagbog medvirker til at du får synliggjort dine tanker – og dine forventninger. Hvis forventningerne alene lever i hovedet, kan de af og til føles diffuse og overvældende. Når de bliver skrevet ned, bliver de mere konkrete og til at håndtere. Hjemsøges du for eksempel af en forventning om, at du skal være perfekt på jobbet og aldrig må lave fejl, så kan den skriftlige formulering af forventningen måske hjælpe dig til at forstå forventningen bedre, reflektere over den og for eksempel overveje, hvor forventningen egentlig kommer fra.
Hvis du regelmæssigt skriver dagbog – og skriver om din dag, hvordan du har reageret og hvad du føler – så begynder du måske også at se mønstre. Hvornår gør forventninger dig stresset? Hvornår er det dine egne forventninger, der presser dig og hvornår er det andres? Forventningdagbogen kan give dig et indblik i forventninger, som du måske ikke engang var bevidst om eksisterede. Og dagbogen kan hjælpe dig til en central skelnen mellem netop dine egne og andres forventninger.
Dagbogsskrivning giver anledning og plads til refleksion: Er din forventning autentisk, bygger den på noget du selv vil, eller forsøger du mest af alt at tilfredsstille andre? Er der overhovedet tale om en forventning eller er der mest af alt tale om en begrænsende overbevisning? Og bygger forventningen på gamle mønstre eller er den fortsat aktuel og giver mening for dig i dag?
En forventningsdagbog kan måske også gøre det tydeligere om dine forventninger overhovedet er realistiske. Når man skriver om mål, planer eller pres, bliver det måske tydeligere, om forventningerne matcher den tid man kan afse, den energi man kan mobilisere og de værdier det hele bygger på. På den måde kan en dagbog nærmest fungere som et spejl og gøre det tydeligere, hvad der egentlig betyder noget for dig.
Endelig har jeg oplevet at min dagbog giver anledning til en indre dialog i stedet for automatpilot. Når man reflekterer skriftligt, stopper man op og stiller spørgsmål, som man ellers sjældent tager sig tid til: Hvorfor forventer jeg det her af mig selv? Hvad er konsekvensen, hvis jeg ikke lever op til det? Hvem er egentlig dommer i mit liv? Det kan måske ligefrem påvirke selvbevidstheden og selvmedfølelsen.
I det hele taget kan en dagbog hjælpe dig til det første skridt mod at blive mere forventningsbevidst. Fordi du kommer til at tænke noget mere over, hvad du egentlig forventer. Derefter er du måske klar til at tale med andre om dine forventninger – og klar til at tro på dem.