Den hypotetiske præcedens fælde …

Af

Søren Bechmann

4. september 2025

Den hypotetiske præcedens fælde …

Min ven, Martin Bredgaard Sørensen, introducerede mig på et tidspunkt for en fælde, som man nemt kan falde i: den hypotetiske præcedens fælde. Det handler om forventningen om, at en god handling automatisk medfører en mangedoblet negativ effekt. Derfor undgår man den gode handling. Man kan også sige, at fælden klapper, når man lader fordomsfulde forventninger afgøre, hvordan man tror, at noget vil udvikle sig.

Jeg mødte engang et bibliotek, som var ved at gå i fælden. Biblioteket havde besluttet sig for installere et bordfodboldspil. Det fik personalet til at diskutere, hvad man gjorde med boldene; de fleste tilsluttede sig forventningen om, at boldene lynhurtigt ville blive væk eller stjålet. En arbejdsgruppe blev straks nedsat, og den foreslog, at man for eksempel kunne kræve af brugerne, at de afleverede deres sundhedskort i “pant”, når de lånte en bold.

Men må man egentlig det? Hvad med GDPR? Og hvad med de sundhedskort, der før eller siden blev glemt? Diskussionerne bølgede lidt frem og tilbage, indtil nogen skar

igennem og foreslog, at man købte ti bolde, havde lidt tillid til brugerne og så, hvad der skete. Det gjorde man.

Tre måneder senere spillede man fortsat med den første bold.

Man undgår at gå i den hypotetiske præcedens fælde ved at være opmærksom, ved at slå autopiloten fra og ved at være bevidst og til stede. Og prøve sig frem med tillidsfulde forventninger.

Det kommer jeg ind på i ”Styrk dine forventninger” …