Warning: trim() expects parameter 1 to be string, array given in /customers/b/5/1/sorenbechmann.com/httpd.www/wp-content/themes/wpl-exe/wproto/controller/front.php on line 652 Japansk taxakørsel... - Søren Bechmann

Japansk taxakørsel…

taxa

En tur i en japansk taxa er for mange sikkert et af de første oplevelser af den japanske servicekultur.

Jeg fik under alle omstændigheder en oplevelse af en servicemedarbejder, ”der ville” sit job. Der er tale om en ”voksen” medarbejder, som regel i jakkesæt og slips, ikke sjældent med kasket og meget ofte med hvide handsker! Han (vi så ingen kvindelige chauffører…?) springer ud af bilen, tager bagagen, åbner og lukker døren for passageren. I øvrigt har de fleste taxaer et håndtag, så venstre bagdør kan åbnes og lukkes automatisk. Inde i taxaen kan der være forskellige turistfoldere. Men f.eks. også en mulighed for at passageren kan få opladt sin mobiltelefon. Og som nævnt andre steder oplevede vi også en udstrakt vilje og energi i forhold til at løse opgaven bedst muligt. Herunder at være helt sikker på, at man sætter passagererne af det optimale sted. Og drikkepenge eksisterer jo så heller ikke i forbindelse med taxakørsel.

Eneste anke kunne være, at det er de færreste chauffører, der taler andet end japansk. Men det er tilsyneladende et område, som man er meget opmærksom på: Op til OL i Tokyo 2020 er det målsætningen, at mange chauffører skal på skolebænken, så de kan få lært noget engelsk…