Thaler, nudging og Nobel

thaler adfærdsøkonomi nobelpris

Da Richard H. Thaler sidste år fik Nobel-prisen i økonomi, var det endnu en anerkendelse af disicplinen adfærdsøkonomi. Du er i denne blog eller i mine bøger muligvis stødt på min anbefaling af Daniel Kahneman og hans forskning. Han er også adfærdsøkonom – og han fik i øvrigt også (i 2002) Nobel-prisen i økonomi.

Thaler betragtes sammen med Kahneman som en af pionererne indenfor adfærdsøkonomien. Det er et område som har udviklet sig fra at være kontroversielt til at være mere anerkendt. Kahneman beskæftiger sig med vores irrationelle vurdering af oplevelser. F.eks. at vi ofte bedømmer en oplevelse ud fra følelsen, da oplevelsen var på sit højeste og da den sluttede. Og Thaler er en væsentlig fortaler for adfærdsdesign eller nudging. Ikke mindst har Thaler med sin bog om nudging været stærkt medvirkende til at gøre begrebet kendt og anvendt. Bogen diskuterer blandt andet, hvordan offentlige og private organisationer kan påvirke os til at træffe bedre beslutninger i dagligdagen.

Thalers teori om ”mental regnskabsføring” peger på vores begrænsede rationalitet som mennesker. Og han argumenterer blandt andet for, at vi forenkler finansielle beslutninger ved at skabe separate regnskaber, hvor der er fokus på den smalle, kortsigtede virkning af hver enkelt beslutning frem for den samlede effekt. Han har også udviklet et værktøj til at måle forskellige gruppers holdninger til retfærdighed. Og så har han arbejdet med manglende selvkontrol, hvor han blandt andet tager udgangspunkt i, hvorfor vi sjældent holder vores nytårsforsæt, når han skal forklare, hvorfor mange fejler i langsigtet planlægning. Vi giver efter for fristelser, hvilket er med til at forklare, hvorfor mange ikke formår at spare op til alderdommen eller leve sundere.

Da Thaler modtog beskeden om, at han var blevet tildelt Nobelprisen, udtalte han, at hans vigtigste bidrag var “… anerkendelsen af, at økonomiske aktører er mennesker, og at økonomiske modeller er nødt til at tage højde for dette.” Og der er ingen tvivl om, at det har været og fortsat er en kæmpe udfordring. Jeg har ladet mig fortælle, at klimaet mellem de traditionelle økonomer på den ene side og Thalers “slags” på den anden side, kan være iskoldt…

Hvor beslutningsprocesser i den klassiske økonomi er baseret på logik og rationelle beslutninger, omfavner adfærdsøkonomien den mere irrationelle adfærd. Og ”konceptet” kan anvendes til at forklare såvel store som små sammenhænge.

Thaler mener for eksempel, at ”Brexit” er et eksempel på, hvordan briterne med et beskedent flertal kan beslutte sig for at forlade EU. Der er ikke tale om nogen rationel beslutning, men derimod om en beslutning baseret på mavefornemmelse.

Et andet eksempel er organdonation, hvor mange mener, at det vil gøre en kæmpe forskel, hvis vi i stedet for at skulle tilvælge skulle fravælge. Det vil sige, at alle i udgangspunktet er organdonorere – indtil de vælger ikke at være det.

Når vi ikke er ufejlbarlige beslutningstagere, men i stedet opfører os uhensigtsmæssigt er det på grund af mentale genveje, rutiner og vaner. Gode intentioner strander, før de bliver til handlinger. Man taler om, at vi påvirkes af den såkaldte ”default-effekt”, hvor vi ignorerer (eller glemmer) de forudindstillede valg på printere, mobiltelefoner eller i pensionsaftaler. Er printeren indstillet til at printe på én side af papiret, laver vi det ikke om, selvom det var mere fornuftigt at printe på begge sider af papiret. Vi får simpelthen ikke ændret standardindstillingen.

I forbindelse med organdonation har mange af os en positiv holdning. Men vi får ikke gjort noget ved det, fordi vi hænger fast i standardindstillingen. Dermed får vi ikke informeret hverken pårørende eller myndigheder om, hvad vores holdning til donation er.

Jeg har i øvrigt taget stilling. Har du?

Kilder: Partington, Richard: ”What is behavioural economics?”, The Guardian, 09.10.2017. Isaac, Anna: ”Nudge’ guru Richard Thaler wins the Nobel prize for economics”, The Daily Telegraph, 09.10.2017. Houman, Tim: ”Nudging får flere danskere til at tage stilling til organdonation.”, Roskilde Universitet, Tæt på videnskaben, https://ruc.dk/nyheder/nudging-far-flere-danskere-til-tage-stilling-til-organdonation