Om kunderejsen og siloerne

Af

Søren Bechmann

6. oktober 2026

Kunderejsen bevæger sig på tværs. Men der er ingen sikkerhed for, at organisationen følger med.

Jeg har efterhånden oplevet det rigtig mange gange: Kunderejseprojekter starter med entusiasme, energi og gode intentioner. Allerede i kortlægningen afsløres åbenlyse forbedringsområder. Men så støder projektet ind i organisationens virkelige magtstruktur: siloerne. 

For hvor kunderejsen bevæger sig på tværs af organisationen – og siloerne – så træffes en hel del beslutninger inde i siloerne uden garanti for forståelse for rejsen og sammenhængene på tværs.

Og beslutninger der involverer to afdelinger, to budgetter og to ledere, kan meget nemt lande i ingenmandsland. 

Det behøver ikke være ond vilje. Det er ofte strukturelt.

Og det kan lige præcis være grunden til, at kunderejseprojekter uden markant ledelsesopbakning risikerer at ende med nydelige kortlægninger, men uden forandring og uden at der for alvor sker noget derefter.

Det er i den forbindelse ikke ledelsens rolle at deltage i kortlægning og sidde med i workshops. Til gengæld er det ledelsens opgave fjerne de strukturelle barrierer, som et projekt på medarbejderniveau simpelthen ikke kan fjerne. Det er at give projektet mandat til at krydse de grænser, der ellers stopper det. Og det kræver, at ledelsen ikke bare er orienteret om projektet, men har forpligtet sig til at hjælpe det i mål. 

Hvad kan du selv gøre på onsdag? 

Spørg dig selv på forkant: hvad sker der i jeres projekt, når I kommer til at anbefale noget, der kræver en beslutning på tværs af to afdelinger og måske to budgetter? Har I nogen, der kan løse den knude?