Meiwaku…

buk123

I Japan er det åbenlyst vigtigere at være en del af fællesskabet og tage ansvar for fællesskabet end at fremme sig selv om individ. Japanerne er en del af noget større. Og som i så mange andre sammenhænge findes der på japansk naturligvis et ord for dette: ”Meiwaku”. Man skal ikke foretage sig noget som generer eller forstyrrer andre. Alt hvad der medvirker til, at hverdagen ikke forløber sømløst og smertefrit, kan karakteriseres som ”meiwaku”.

Denne tanke eller tilgang er en del af forklaringen på den japanske effektivitet. Du oplever ”meiwaku”, når togselskabet beklager en forsinkelse. Når en medarbejder i en butik, beklager at du må vente et par minutter. Og så videre.

Der hvor filmen knækker for mig – og sikkert for mange andre i Vesten – er dér, hvor ansvaret skal placeret. For hvorfor er Shinkansen forsinket? Det kan jo f.eks. være fordi et fortvivlet ungt menneske har valgt at tage sit eget liv og springe ud foran Shinkansen. Det unge menneske medvirker på den måde til ”meiwaku”: Tusindvis af japanerne oplever en forsinkelse og kommer måske for sent på arbejde. “Ansvaret” for denne ulykkelige situation kan blive placeret hos selvmorderens familie. Det forekommer, at man herefter forventer, at familien stiller op offentligt, bukker dybt og beklager de ulemper som deres nu afdøde familiemedlem har været årsag til. Familien risikerer desuden at skulle betale erstatning for de omkostninger, skader og tab, som selvmordet har medvirket til. Og det er ikke småpenge, der er i spil. Der er dem, der mener, at Japan er godt på vej til at kopiere USA for så vidt angår vanvittige sagsanlæg og erstatningsbeløb.

En anden konsekvens af ”meiwaku” kan være, at man ikke ønsker at skille sig ud og gøre opmærksom på sig selv. Kritisk fokus på staten, regeringen og og samfundsmæssige magsstrukturer i det hele taget, er i nogen sammenhæng ikke-eksisterende. Og i yderste konsekvens betyder det, i sagens natur, at samfundet stagnerer og er vanskeligt at ændre.

Læs evt. mere her og her.