Mangel på forventninger kan være stressfremkaldende
I sidste uge skrev jeg ganske kort om, at KPI er at sætte mål på forventninger. Det fik flere til at henvende sig til mig. De fleste fordi de var bekymrede for, at krav om at nå forskellige og meget konkrete mål kan være med til at stresse. Hvis vi mere eller mindre konstant skal nå nye mål, gør det nogle af os bekymrede, ukoncentrerede og i sidste ende syge. Det er en mistrivsel der kan hænge sammen med, at der ikke er afsat tilstrækkelige ressourcer til at nå målene; at medarbejderne ikke selv kan tilrettelægge deres arbejde uden at bruge tid på overflødigt pjat, eller at medarbejderne ikke kan se meningen med det hele.
Med andre ord: Hvis ledelsen generelt ikke er dygtig nok, kan det naturligvis påvirke medarbejderens evne og vilje til at nå de forskellige KPI’er og på den måde indfri forventningerne.
Men det ændrer ikke på, at mangel på mål og forventninger kan være stressfremkaldende. Hvordan kan man som medarbejder, chef eller direktør vide, om man er på rette vej og lever op til ledelsens, bestyrelsens og ejerkredsens forventninger, hvis der ikke er sat ord, tal og mål på dem?
Jeg synes ikke, at der er nogen vej udenom: Vi skal være mere bevidste om forventninger. Vi skal være forventningsbevidste.