Forventningsregnestykket
Når vi tænker tilbage på en oplevelse – en tur i tivoli med ungerne eller en undersøgelse på hospitalet – så sammenholder vi oplevelsen med vores forventninger. Det sker mere eller mindre automatisk, bevidst eller ubevidst, rationelt eller irrationelt, men det sker.
Det foregår i et enkelt regnestykke: Dét, du fik, minus dét, du forventede.
Vi holder med andre ord det, vi oplevede op mod forventningen; det, som vi håbede på, og trækker de to størrelser fra hinanden.
Regnestykket er centralt og umiddelbart enkelt. Det fine ved regnestykket er, at der kun er tre svarmuligheder – et nul, et plus eller et minus. Et nul: Jeg fik præcis dét, jeg forventede – hverken mere eller mindre. Et plus: Jeg fik mere. Og et minus: Jeg fik mindre, end jeg forventede.
Det giver sig selv, at store forventninger er ensbetydende med store muligheder for at blive skuffet. Uanset hvor god fødselsdagsfesten, daten, mødet, undersøgelsen eller hotelopholdet bliver, så kan der være skruet så meget op for forventningerne, at der er en betydelig risiko for, at det nærmest kun kan ende i en skuffelse.
Når vi oplever noget og holder det op mod vores forventning, bliver vi klogere på både oplevelsen og selve forventningen. Klogere på, hvad vi egentlig selv forventede – herunder måske, hvor forventningen kom fra.
Men jeg har altid været begejstret for regnestykket – ikke mindst fordi det er enkelt. Men selvom jeg altid har tilstræbt enkelhed, så har jeg med tiden også nået til en erkendelse af, at regnestykket muligvis er for enkelt. Vejen fra forventning til oplevelse kan være mere kringlet end som så, og flere andre faktorer er i spil.
Selvom verden ikke har brug for flere modeller har jeg lavet en forventningsmodel. Den kan du finde i min bog ”Styrk dine forventninger”.