Med årsskiftet sagde vi ikke alene farvel til 2025 men også til et kvart århundrede. Hvor blev de 25 år egentlig af? Jeg synes, at de er fløjet afsted. Og hvad kan vi mon forvente af de næste?
Vores erindringer om de 25 år, der er gået, er utvivlsomt lige så forskellige som vores forventninger til de kommende.
Jeg husker nytårsaften 1999. Især fordi jeg gik og ventede på, at min datter skulle komme til verden. Men også fordi Århus mest af alt lignede en veritabel krigszone. Og så selvfølgelig fordi nogle af os var lidt spændte på, hvad der ville ske med computerne, når kalenderen skiftede til 2000.
Personligt vil jeg huske “Q1” i det 21. århundrede for, at jeg mistede min Mor. At jeg forlod en branche, som jeg gennem mange år havde et had-kærlighedsforhold til (de sidste 8-10 år dog uden kærlighed) og at jeg startede en helt ny karriere. At jeg fik skrevet flere bøger. At jeg flyttede tre gange. At jeg ramlede ind i fire ulykker, der vendte mit liv på hovedet. Men også at jeg for alvor fandt ud af, hvad kærlighed kan.
Der var mange mennesker, som jeg endnu ikke anede, hvem var og som jeg først har lært at kende i løbet af de seneste 25 år (i uprioriteret rækkefølge): Barack Obama og Donald Trump, Usain Bolt og Armand Duplantis, Osama Bin Laden og Anders Breivik, Lionel Messi og Christiano Ronaldo, René Redzepi og Rasmus Munk, Elon Musk og Mark Zuckerberg, Danmarks første kvindelige statsminister – og den anden, min datter og min kæreste.
Der var også mange “ting”, som jeg enten ikke vidste, hvad var eller som jeg ikke bekymrede mig videre om: iPhone og sociale medier, klimaforandringer og krig i Europa, kunstig intelligens og privat rumfart, terror og tsunami, covid og nedlukning, kryptovaluta og NFT.
Du kan utvivlsomt selv føje andre mindst lige så vigtige mennesker eller ting til listerne.
Man kan blive ret bims af at tænke på, hvad der mon kommer til at ske i løbet af de kommende 25 år. Hvad kan og skal vi forvente?
Jeg “bekymrer” mig, ikke mindst på børn og børnebørns vegne, om vi i det kommende kvarte århundrede formår at bruge teknologi til virkelig at forbedre vores liv – uden at det går ud over relationer, frihed eller værdighed. Om vi for alvor begynder at tage klimakrisen alvorligt. Om vi kan finde ud af at samarbejde – uden at konkurrere om verdens ressourcer. Og om hvilke kompetencer der bliver vigtigst, når “alt” er tilgængeligt med blot et klik.
Godt nytår.