Ejendomsmægleren og æbletræet

For nogle år siden havde vi en ejendomsmægler til at sælge et hus for os. Han udmærkede sig bl.a. ved, at han op til jul det samme år sendte os et julekort, hvor han nok engang takkede for samarbejdet i forbindelse med hussalget og iøvrigt håbede, at vi var faldet godt til i vores nye hus. Da vi så sidste år ledte efter et nyt hus, valgte vi at kontakte ham igen. Vi fortalte ham om vores ønsker og behov og bad ham sige til, hvis han faldt over nogle emner, som kunne passe til os. Det betød at han af og til sendte os en salgsopstilling – uden ligefrem at spamme os. På et tidspunkt foreslog han os et hus, som vi allerede var opmærksomme på og egentlig var gået fra igen. Han overtalte os imidlertid til at se huset indefra og vi endte med at købe det (det er vidunderligt og vi er meget glade for det!).

 

Det efterfølgende salgsforløb var atypisk på flere måder. Der gik advokat i nogle ting og et par gange var vi på vej helt op i det røde felt. Men tingene faldt på plads, vi overtog nøglerne og flyttede ind. Kort efter fik vi besøg af ejendomsmægleren. Han havde en gave med: et æbletræ. Det står nu ude i vores forhave. Hver eneste gang jeg passerer det, tænker jeg på Michael Tholstrup – som vi i øvrigt anbefaler til alle vi kommer i nærheden af. Men jeg tænker også på, at dette forløb er en fin demonstration af, hvor vanvittigt vigtigt det er at slutte kunderejser godt…