Claus Skytte og deleøkonomi

Dagens gæst på vores kursus i servicedesign var Claus Skytte, der tidligere slog sine folder i reklamebranchen. Men som i dag er forfatter og foredragsholder – med fokus på blandt andet dele- og platformsøkonomi. Og netop deleøkonomi var relevant for kurset og kursisternes gennemgående case.
Claus er en underholde og vidende fyr, som blandt andet mener, at Danmark opfandt delekulturen. Og at vi derfor har særlige forudsætninger i forhold til udvikle og sprede denne tilgang.
Personligt havde jeg muligvis set frem til, at han ville kaste sig over den politiske side af sagen – og f.eks. udviklingen omkring Uber. Men hér var Claus faktisk forholdsvis afdæmpet; han mener ligefrem at det er godt, at der kommer regler på området for deleøkonomi.