Bogen er på gaden!
Det er en god fornemmelse, at bogen nu er udkommet og ikke længere blot kan forudbestilles. Og dermed også at flere og ikke ”blot” mine nærmeste kan læse den og komme med deres ufiltrerede mening om bogen (som heldigvis og indtil videre udelukkende har været positive …)
Og så er det i øvrigt første gang, at en af mine bøger er udkommet som lydbog. Da det jo flere steder er en forholdsvis personlig historie, blev jeg hurtigt enig med Gyldendal om, at det eneste rigtige var, at jeg selv indlæste den. Det er i sig selv en interessant oplevelse, hvor man kommet endnu tættere på sin bog og på et manuskript, hvor der på indlæsningstidspunktet ikke kan ændres et komma …! Det viste sig dog at være en god proces og oplevelse – og jeg ramte ikke ind i noget, som jeg ville ønske jeg kunne ændre.
Bogen kan f.eks. købes her, købes som lydbog her og lyttes til flere forskellige steder.