Bedre blot at sige nej tak…?

I forbindelse med et huskøb indhentede vi tilbud på ejerskifteforsikring fra tre forskellige forsikringsselskaber. Det var, som sædvanligt, vanskeligt at foretage en direkte sammenligning af de tre tilbud; forskelle i betingelser, selvrisiko m.v. gjorde det ikke nemt. Men et bestemt selskab skilte sig ud ved suverænt at komme med det dyreste tilbud. Hvor andre selskaber tilbød en præmie (– og hvorfor er det lige, det hedder en præmie? I alle andre sammenhænge er det noget man vinder…) i størrelsesordenen 10 – 15.000 kroner, tilbød det pågældende selskab forsikringen til ikke mindre end 61.000 kroner…! Det er dog en forskel, der er til at forstå. Og baggrunden er den enkle, at selskabet i virkeligheden ikke er videre interesseret i at tegne ejerskifteforsikringer. Det har vist sig at være en rigtig dårlig forretning for dem: Hver gang de får en krone ind i præmie, har de skadesudbetalinger på mere end det dobbelte.

Men måske det var bedre, at selskabet sagde pænt nej tak til kunderne. I stedet for at give dem et tilbud, der 1) er helt ude i hampen som ingen ved deres fulde fem alligevel vil acceptere og 2) i aller højeste grad kunne få kunderne til at sætte spørgsmålstegn ved selskabets prisniveau i almindelighed. Hvilket kunne få kunderne til at afholde sig fra at spørge en anden gang til andre forsikringer i særdeleshed.