Henover sommeren fik DSB en tur i vridemaskinen og blev gjort til grin på de sociale medier tilbage i august i forbindelse med en stillingsannonce, hvor man søgte “innovationsrebeller”. Det gav så anledning til at en journalist fra Kristeligt Dagblad kontaktede mig i slutningen af november fortid et var kommet frem, at DSB nu havde ansat tre rebeller. Det ville journalisten gerne have en kommentar til.

Jobtitlen er muligvis problematisk. Men stillingen behøver ikke være det. Og annoncen var iøvrigt formuleret meget præcist til den konkrete og specifikke målgruppe, som den henvendte sig til.

Så jeg bakkede i interviewet faktisk op om DSB. Fordi der er brug for en anden tilgang. Fordi gode “HMW-spørgsmål” og f.eks. sprint simpelthen er en god ide! Og fordi sproget i annoncen, uanset hvor indforstået det var, faktisk giver mening for de designere o.a., som ville være relevante ansøgere.

Men mine positive bemærkninger huede tilsyneladende ikke journalisten. De er under alle omstændigheder udeladt i artiklen. (I stedet har journalisten fundet en antropolog, som tror, at ”… hvis man sendte et spørgeskema ud til DSB’s kunder, ville de kunne komme med innovative forslag, som gør tre innovationsrebeller fuldstændig overflødige.” Dét er til gengæld noget naivt sludder.)

Så mit bidrag i artiklen ender med at være en tandløs og generel kommentar til underlige jobtitler, som jeg gerne står på mål for. Men det var ikke pointen i interviewet.

Læs artiklen her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *