Jeg er absolut ikke lean-specialist. Men jeg har mødt mange virksomheder, der har været gennem forskellige former for lean-projekter. Og jeg kender en hel del lean-konsulenter og -konsulenthuse. Og for mig har der gennemgående tegnet sig et billede af en praktiseret disciplin, der primært har fokus på reduktion af spild. For enhver pris. Jeg tror, at mange har oplevet lean som netop en ensidig tilgang til reduktion af spild og dermed tilfredsstillelse af en virksomheds kortsigtede ønske om operationel effektivitet – uden nogen videre interesse i eller forståelse for, hvad kunderne opfatter som attraktivt. Jeg er fuldstændig klar over, at den oprindelige lean-definition i høj grad indtænker, hvad der er værdiskabende – eller netop attraktivt – for slutkunden. Men det er der (vist) mange konsulenter, der, i kampens hede og med hovedet begravet i maskinrummet, har glemt.

Har man blot i kort tid opholdt sig i Japan – lean-disciplinens moderland – er det svært, at forstå denne indefra-og-ud-effektivitets fortolkning af lean. Jeg tror simpelthen ikke på, at det kan have været meningen, når man oplever, hvor fokuserede japanerne grundlæggende er på at forstå, kere sig om, tilfredsstille og i det hele taget servicere slutkunden!