Kurer-firmaet DPD forsøgte i går at aflevere en pakke på min privatadresse. Jeg var ikke hjemme, så jeg kom hjem til en seddel med et kryds ud for teksten: “Ikke truffet ved aftalte 2. leverings forsøg”. Desuden fulgte en forklaring om, at pakken derfor nu, i flg. aftale, blev returneret til afsenderen. Jeg havde for det første ingen som helst erindring om, at jeg havde aftalt et “2. leveringsforsøg” med DPD. For det andet havde jeg svært ved at tro, der overhovedet havde været et 1. leveringsforsøg, for nu at blive i terminologien; jeg vidste fra afsenderen, at pakken var sendt fra Tyskland for 2 dage siden.

Jeg kontaktede DPD telefonisk og forklarede situationen. Svaret lød: “Det skal du ikke tage dig af. De chauffører sætter krydser som vinden blæser…”

 

En tanke om “DPD og vejret…

  1. Niels Philbert siger:

    DPD Danmark er ejet af PostNord (der også ejer Post Danmark) og chaufførerne er selvstændige vognmænd. Din oplevelse er et et godt eksempel på, hvor svært det er at sikre kvaliteten med løst tilknyttede underleverandører.

    Deres trustpilot score på 2.6 ud af 10 vidner om, at du ikke er den eneste. Interessant at de slet ikke er tilstede på sitet dog.

    PostNords erklærede mål er dog også at gøre det let at *sende* pakker – ikke nødvendigvis let at *modtage* pakker 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *